Angioødem er en form for urticaria hvor blodkar reagerer med hævelse. Det er anfaldsvist lokaliseret ødemdannelse, der medinddrager subcutis og submucosa. Angioødem kan være ledsaget af urticaria. Hævelsen kan svinde inden for få timer, men kan vare op til 72 timer. Det er oftest lokaliseret i ansigt, på ekstremiteter og genitalt.
Quinckes ødem Angioneurotisk ødemÆtiologi
Angioødem i luftvejene ses ofte ved HAE, ACE-hæmmer udløst eller ved anafylaksi. Provokerende faktorer til angioødem kan være insektstik, medicin, fødevarer, traumer, stress.
Angioødem kan både være histaminerg/allergisk og non-histaminerg (bradykinin, komplement etc.). ACE-hæmmerudløst angioødem er non-histaminerg. HAE er også non-histaminerg.
Behandling
Behandling af milde tilfælde af angioødem (også non-histaminerg) er antihistaminer og corticosteroider peroralt. Ved moderate tilfælde gives det i.v. Ved svære tilfælde gives adrenalininhalation eller injektion. Ved manglende effekt og risiko for inkubation gives Icatibant, der er en bradykinin receptor antagonist. Årsagen til at antihistaminer er førstevalg, er fordi man ikke ved 100% om det er histaminerg eller antihistaminerg. Derfor er det førstevalg og kun ved svære tilfælde prøves andre ting.