Aortadissektion sker når den indre væg i aorta går i stykker og der kommer blod ud imellem lagene i karvæggen, som om det var lagene i en toiletrulle. Dette skaber et falsk lumen.
Patofysiologi
Aortadissektion opstår når der hul på intima, det inderste lag i karvæggen (svarer til pappet på en toiletrulle). Derved kan der komme blod ud i karvægslagene og skabe et falsk lumen (svarer til et lumen imellem lagene på toiletrullen). Risikoen er at det rumperer og der sker et massivt blodtab på kort tid.
Diagnose
Mistanke til aortadissektion bør fås ved en akut pt. der er så syg, som om det var det værste AKS man kunne forestille sig. Der er hypertension og kraftige smerter der især stråler ud mod scapula. Smerterne kan både komme fra brystet og fra abdomen, altså i hele aortas forløb.
Ved mistanke til aortadissektion tages CT-scanning med kontrast, der vil vise dissektion. Der skelnes mellem et Stanford type A og et Stanford type B. Et Stanford type A er aortadissektioner der involverer aorta ascendens, mens Stanford type B ikke involverer aorta ascendens.
-
- Aortadissektion på CT-scanning
-
- CT-scanning af aortadissektion
Behandling
Smertestillende og antihypertensiva. Herefter akut overflytning til thoraxkirurgisk afdeling med ledsagelse til akut operation. Thoraxkirurger kan vurdere at medicinsk behandling ved Stanford type B er tilstrækkeligt, og så gives antihypertensiv behandling. De kan også vurdere at en stent er tilstrækkeligt.
Prognose
En Stanford type A har væsentlig højere mortalitet end Stanford type B. Uden operation er mortalitet ved type A 2% pr. time de første 24 timer og 75% efter 2 uger. Ved operation er den perioperative mortalitet 20% og 5 årsoverlevelsen 75%. Ved medicinsk behandling af type B er mortaliteten 5-8% de første 14 dage og 5 årsoverlevelsen er 70-80%. Når type B nødvendiggør operation eller en stent er den perioperative mortalitet 25%.