Asfyksi

Asfyksi betyder “uden puls” (skindød) og anvendes til at beskrive spædbørn omkring fødslen der får hypoksi, hyperkapni der giver acidose og arteriel hypotension.

Patofysiologi

Flere faktorer kan stresse et barn. Det kan være afklemning af navlesnor og veer. Det kan vise sig ved grønt fostervand, påvirket hjertelyd, blødning, CTG kurve og skalp pH.

Grønt fostervand skyldes mekoniumafgang i fostervandet, hvilket kan være et tegn på stress. Mekonium er kun et problem ved aspiration, og det kan barnet ikke inde i livmoderen i tilstrækkelig grad til at kunne få grønt fostervand ned i lungerne. Men hvis barnet får iltmangel vil det i første omgang føre til primær apnø (refleksudløst) hvilket vil overgå til nogle gisp i et forsøg på at få luftskifte, hvilket vil blive til sekundær apnø, hvis det ikke lykkedes. Gispene er kraftige nok til at aspirere grønt fostervand ned i lungerne. Mekonium er lungeirriterende og inaktiverer surfaktant.

Kortvarigt stress som vil medføre hypoksi og hyperkapni, hvilket vil give fosteret en respiratorisk acidose. Hvis dette er langvarigt sker der en centralisering af fosterets kredsløb (brain sparing) så cirkulationen til de perifære væv nedsættes. Der opstår her anaerobt stofskifte som vil give en laktatdannelse, der fører til den metaboliske acidose der ses ved asfyksi.

Diagnose

Asfyksi diagnosticeres i praksis ved hjælp af apgarscoren ved 1 minut:

  • Let asfyksi = Apgar 4-7.
  • Svær asfyksi = Apgar 0-3.

Apgarscoren er en score der gives 1 minut og 5 minutter efter fødslen, og herefter hvert 5. minut indtil apgar scoren kommer over 8. Det er en score udfra hjerteaktion, farver, respiration, reflekser og tonus.

En lav apgar score kan dog også skyldes andre ting end asfyksi. Her kan en navlesnorsprøve afklare om der er acidose eller ej. Grænserne for acidose er her pH 7,1 og BE -10. Ved asfyksi er pH<7,1 og BE<-10.

Behandling

Et barn med asfyksi kan få hjertestop, dvs. blive slapt og mangle vejrtrækning.

Asfyksi kan ikke behandles. Hurtig genoplivning og efterfølgende stabilisering nedsætter risikoen for komplikationer. Herefter kan der være behov for CPAP, hypotensionbehandling, forebyggelse af hypoglykæmi, væskerestriktion pga. forbigående nyreinsufficiens og behandling af kramper.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>