Binyrebarkinsufficiens

Binyrebarkinsufficiens er en tilstand hvor binyrebarkens produktion af cortisol er lavere, enten pga. en defekt i binyrebarken (primær) eller hypofysen (sekundær).

Ætiologi

Primær binyrebarkinsufficiens skyldes hyppigt en autoimmun reaktion mod binyrebarkceller. Denne kaldes også for Mb. Addison.

Sekundær binyrebarkinsufficiens kan skyldes bivirkning ved behandling med glykokortikoider. Ellers kan det skyldes et hypofyseadenom, der giver hyposekretion (hypofyseinsufficiens).

Patofysiologi

Hormonet CRH secerneres fra Hypothalamus og stimulerer sekretionen af ACTH i hypofysens forlap. Dette stimulerer binyrebarken til at producere Cortisol. Cortisol nedregulerer også ACTH produktionen ved negativ feedback. Det samme gør behandling med steroider.

Diagnose

Diagnosticeres ved en synacthentest hvor P-kortisol måles ved 0 og 30 minutter. Nedsat P-kortisol er diagnostisk for binyrebarkinsufficiens. Hvis der samtidig er lav P-ACTH er der tale om sekundær binyrebarkinsufficiens, mens der er tale om primær binyrebarkinsufficiens ved høj P-ACTH.

Ved primær binyrebarkinsufficiens kan fund af autoantistoffer  bekræfte diagnosen.

Ved sekundær binyrebarkinsufficiens er det vigtig at afklare om der er tale om en bivirkning til behandling med glykokortikoider.

Behandling

Ved sekundær binyrebarkinsufficiens der ikke skyldes bivirkning til glykokortikoider er behandlingen livslang peroral hydrokortison. Behandling med mineralokortikoider vil ikke være indiceret, da denne ikke er påvirket som ved primær binyrebarkinsufficiens.

Komplikationer

Pt. med akut binyrebarkpåvirkning kan få en alvorlig livstruende tilstand kaldet akut binyrebarkinsufficiens eller Addisonkrise.