Dehydrering er betegnelsen for væskemangel, hvilket kan være en livstruende tilstand.
Ætiologi
Dehydrering kan skyldes for lidt vandindtag, diarré, opkast eller overbehandling med diuretika.
Diagnose
Objektive fund ved dehydrering er tørstighed, træthed, urolighed, takypnø, takykardi, kapillærrespons > 2 sekunder, svage perifære pulse, nedsat tåreproduktion, tørre slimhinder, nedsat hudtugor, indsunkne øjne.
Ved 2 objektive fund er der tale om let dehydrering (<3%). Ved 3-5 fund er der tale om 5% dehydrering. Ved 6 fund eller flere er der tale om 10% dehydrering. Der er risiko for shock ved 10% dehydrering.
Behandling
Behandling er rehydrering. Enten per os eller i.v. Der kan anvendes rehydreringsvæske.