Diabetisk ketoacidose

Diabetisk ketoacidose er en alvorlig, livstruende komplikation til diabetes, som er karakteriseret ved hyperglykæmi, ketose og acidose.

  • ICD-11: 5A22 Diabetisk acidose
  • ICD-10: DE103 Type 1 diabetes med ketoacidose
DKA

Patofysiologi

Ved diabetisk ketoacidose er der en tilstand med et lavt niveau af insulin og meget højt niveau af glukose i blodet. Glukose kan frit komme ind i hjernen, men ikke ind i nogle af de andre af kroppens celler, fordi det kræver insulin. Resultatet af den tilstand er tre ting:

  • Metabolisk acidose
  • Osmotisk diurese
  • Elektrolytforstyrrelser

Da der mangler insulin kan kroppens fedt, muskler og leverceller ikke få glukose ind i cellerne til deres energiproduktion. De går altså i en sulttilstand, hvor der frigives glukagon og andre modregulerende enzymer, hvis formål er at nedbryde triglycerider til frie fedtsyrer og initiere glukoneogenese, så der kan produceres mere glukose til de sultne celler. Kroppen begynder altså at nedbryde protein og fedt for at lave mere glukose, som der egentlig er masser af i blodet. De mange frie fedtsyrer metaboliseres til acetoeddikesyre og betahydroxysmørsyre, der er såkaldte ketonstoffer. Der hober sig altså sure ketonstoffer op i blodet, der kan nedbrydes til acetone, hvilket giver anledning til acetone foeter. Ophobningen af ketonstoffer i blodet fører til metabolisk acidose.

Det høje glukoseniveau i blodet gør, at der udskilles glukose i urinen. Dette skaber en osmotisk effekt ved at trække en masse vand over en semipermeabel membran, og ud i urinen. Dette skaber dehydrering, på grund af osmotisk diurese.

Den store mængde ketonstoffer skal også udskilles i urinen, og dette gør det sammen med natrium. Natrium trækker endnu mere væske med sig, og bidrager til hyponatriæmi og yderligere dehydrering. Den store urinproduktionen medfører også udskyldning af andre elektrolytter som kalium, calcium, magnesium og fosfor. Dette giver elektrolytforstyrrelser.

Hjernen har masser af glukose som energi, da glukose frit kan komme ind i hjernen og der er masser af glukose. Symptomer på påvirkning af hjernen kommer derfor først, når hjernens celler begynder at dehydrere.

Diagnose

Klinisk ses mavesmerter, opkastninger, påskyndet vejrtrækning (Kussmaul respiration), foetor acetoni ex ore, påvirket bevidsthedsniveau. 

Behandling

Der gives i.v. væskeinfusion (isoton NaCl), i.v. insulininfusion, i.v. kaliumtilskud.

Husk! Undgå for hurtigt blodsukkerfald, der kan medføre cerebralt ødem

Årsagen til diabetisk ketoacidose er en infektion indtil det modsatte er bevist, og derfor gives bredspekret antibiotika på løs indikation.

Komplikation

Der er risiko for at udvikle hypovolæmisk shock, hjerneødem og koma.

Prognose

Tilstanden er alvorligt, men hvis tilstanden behandles korrekt er prognosen god. Mortaliteten ved diabetisk ketoacidose er 5%.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>