Hyperthyreose

Hyperthyreose er en tilstand med forøget sekretion af thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) fra gl. thyreoidea og forhøjet koncentration af hormonerne i blodet.

Hyperthyroidisme For højt stofskifte Thyrotoksikose

Ætiologi

De to vigtigste årsager til hyperthyreose er Graves sygdom og Multinodøs toksisk struma. De udgør tilsammen 84% tilfælde af hyperthyreose. Generelt ses Graves sygdom hos yngre og Multinodøs toksisk struma hos ældre.

Andre årsager er solitært toksisk adenom, hCG overproduktion, thyroditis, farmakologisk betinget og TSH-producerende hypofyseadenom er andre årsager. TSH-producerende hypofyseadenomer er meget sjældne.

Farmakologisk er det vigtigt at overveje behandling med eltroxin (kan overdoseres), amiodaron (indeholder 37% jod) og jodtilskud fra fx. helseprodukter.

Rygning øger risiko for recidiv af Graves sygdom, og for udvikling af Graves øjensygdom. Derfor anbefales rygestop.

Patofysiologi

Graves sygdom er en autoimmun sygdom, hvor der produceres TSH receptor antistoffer (TRAb). Disse binder til TSH receptoren i gl. thyroidea, ligesom hvis det var TSH. Dette stimulerer gl. thyroidea til at producere T3 og T4 og disse niveauer stiger dermed, og giver hyperthyreose. På grund af negativ feedback til hypofysen, nedreguleres hypofysens TSH produktion som så falder. Udover symptomer på forhøjet stofskifte, kan Graves sygdom også give Graves øjensygdom, hvilket ses hos 5-10%.

Multinodøs toksisk struma skyldes i overvejende grad mange års jodmangel, hvilket med årene skaber benigne knuder i struma. Det var især et problem i Danmark, før jod blev tilsat salt fra år 2000. Der sker ændringer i TSH-receptoren, så produktionen af T3 og T4 bliver mere uafhængig af TSH. Knuderne producerer derfor mere T3 og T4 og giver hyperthyreose.

Specielt i starten af graviditeten produceres hCG, og da hCG strukturelt ligner TSH, kan den stimulere TSH receptoren og give hyperthyreose. Det er en forbigående tilstand og kræver ikke behandling.

Thyreoditis er en inflammation i gl. thyroidea, der bl.a. kan opstå postpartum, og som kan føre til læk af thyroideahormoner i blodet på grund af ødelæggelsen af celler. Dette fører til hyperthyreose, men kan senere vise sig ved hypothyreose. Det er en forbigående tilstand.

Hypofyseadenomer der producerer TSH er ekstremt sjældent. Hvis de forekommer producerer adenomet overskud af TSH, hvilket stimulerer TSH receptoren og fører til mere produktion af T3, som giver hyperthyreose.

Grundlæggende set er T3 det aktive thyroideahormon, hvor T4 er mindre aktivt. Men T4 kan omdannes til T3 i specielt lever og nyrer. T4 omdannes da også til en inaktiv form af T3, kaldet revers T3. Både T3 og T4 findes i høj grad bundet til carrierproteiner i blodet (over 99%).

Diagnose

Klinisk kan ses mange forskellige symptomer, og det kan derfor være vanskelig at få mistanke om diagnosen. Men klinisk kan ses hjertebanken, indre uro, træthed, slaphed, svaghed, nervøsitet, rastløshed, irritabilitet, vægttab, svedtendens, varmeintolerance, løs afføring, menstruationsforstyrrelser og struma. Objektive fund er rastløshed, fugtig varm hud og hænder, tremor, takykardi, atrieflimmer, systolisk hypertension, struma, proksimal myopati og exophthalmus.

Hvis man også har Graves øjensygdom kan man få fotofobi, svie/irritationsfornemmelse, hævelse af øjenlåg og øjenomgivelser, retrobulbære smerter og dobbeltsyn.

Diagnosen stilles, hvis T3 eller T4 er høj og TSH er lav. I praksis sker det ofte ved at man opdager at TSH er lav, og derfor bestiller frit eller total T4. Er denne høj er der tale om hyperthyreose.

Vær obs på hyperthyreose under graviditeten, da ubehandlet hyperthyreose under graviditeten kan øge risiko for maternelle og føtale komplikationer.

Tilstedeværelse af TRab antistoffer eller ej vil afgøre om der er tale om Graves sygdom eller multinodøs toksisk struma. Tilstedeværelse af anti-TPO taler for autoimmun sygdom, hvilket inkluderer Graves sygdom.

Hvis der ikke er tilstedeværelse af TRab og anti-TPO taler det for non-autoimmun årsag, mest sandsynlig multinodøs toksisk struma. Der kan udføres thyreoidea skintigrafi for at skelne mellem de andre typer. Hvis der er optagelse af jod ved en skintigrafi, er der formentlig tale om solitært toksisk adenom eller multinodøs toksisk struma og ikke thyroiditis. Der kan også udføres UL der kan se om der er knuder til stede eller ej.

Behandling

Behandling kan være antithyroid medicin, radiojodterapi og thyreoektomi. Graves sygdom behandles primært med antithyroid medicin (Thycapzol, Neomercazol, Propylthiouracil) i 12-18 måneder. Ved recidiv eller stor struma vælges radioaktivt jod eller kirurgi. Ved multinodøs toksisk struma er radioaktivt jod førstevalg, alternativt antithyroid medicin. Kirugi anvendes kun sjældent ved multinodøs tokisk struma.

Ved thyroidit er behandlingen betablokker eller i svære tilfælde glykokortikoider. Glykokortikoider hæmmer omdannelsen af T4 til T3.

Obs! Kolde knuder (ingen optag ved thyroideaskintigrafi) kræver kirurgi

Komplikationer

Ved belastende sygdom med ubehandlet hyperthyreose kan ses thyreotoksisk krise, hvor der ses delirium, betydelig takykardi, feber, opkastninger, diaré og dehydrering.

Billeder
Referencer
  • BilledePetros Perros – PLoS Medicine: Perros P (2005) Thyrotoxicosis and Pregnancy. PLoS Med 2(12): e370doi:10.1371/journal.pmed.0020370

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>