Hypogonadisme er nedsat funktion af genitalia, og man skelner mellem hypergonadotrop (primær) og hypogonadotrop (sekundær) hypogonadisme, afhængig af om sygdommen sidder i gonaderne eller i hypofyse-hypothalamus.
Ætiologi
Årsag til primær (hypergonadotrop) hypogonadisme skyldes ofte genetiske sygdomme der rammer testiklerne som Klinefelters syndrom (47,XXY), XX-syndrom (46,XX), XYY-syndrom (47,XYY) eller Prader-Willis syndrom (deletion af kromosom 15).
Årsag til sekundær (hypogonadotrop) hypogonadisme er ofte hypofyseinsufficiens, hyperprolaktinæmi eller andre sygdomme i hypofyse eller hypothalamus.
Diagnose
Symptomer handler om hvorvidt tilstanden er opstået før eller efter puberteten.
Hyppige symptomer er nedsat lipido og seksuel aktivitet, nedsat spontane erektioner, gynækomasti, mindre skæg og hårvækst. Små testikler med nedsat sædcelleproduktion. Nedsat energiniveau, muskelmasse, muskelstyrke, øget fedtmasse og lavt knoglemineralindhold.
Diagnosen stilles udfra en blodprøve, hvor primær hypogonadisme vil vise lavt testosteron og højt LH, mens sekundær hypogonadisme vil vise lavt testosteron og lavt/normal LH.
Behandling
Behandling er testosteronpræparat, der kan gives som plaster, gel, peroralt eller i.m. De fleste behandles i.m. hver 3.-4. eller 10.-12. uge.
Hvis drenge endnu ikke er gået i puberteten, kan der være indikation for pubertetsinducerende behandling. Dette er også testosteron, men ellers FSH og LH mhp. at stimulere spermiogenese og fremme fertilitet.