Lussingesyge er en børnesygdom der skyldes infektion med Parvovirus B19. Den kaldes også for den 5. børnesygdom.
Erythema infectiosumÆtiologi
Lussingesyge skyldes infektion med Parvovirus B19 og man får livsvarig immunitet når man har fået sygdommen. Inkubationstiden er 13-18 dage. Virussen smitter ved kontaktsmitte og dråbesmitte.
Diagnose
Ved lussingesyge får man lette influenzalignende symptomer efterfulgt af et højrødt udslæt på kinderne og senere på andre dele af kroppen.
Mange voksne får intet udslæt, men især ledsmerter der kan minde om begyndende leddegigt og kan vare i ugevis. De ses hyppigt lokaliseret symmetrisk til de små led i hænder og fingre.
Diagnosen stilles ofte klinisk. Blodprøve der viser antistoffer mod Parvovirus B19 kan bekræfte diagnosen.
Behandling
Lussingesyge kræver som regel ikke behandling.
Komplikationer
Gravide der ikke har haft lussingesyge før, har risiko for at overføre virussen til fosteret. Hvis fosteret får lussingesyge inden 20. graviditetsuge er der øget risiko for anæmi og spontan abort. Der er ikke øgede risiko for misdannelser.