Migræne

Migræne er anfald af hovedsmerter – ofte halvsidige – hvor du samtidig kan have kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed. Man skelner mellem migræne med aura og migræne uden aura.

Diagnose

For at få diagnosen Migræne skal man mindst have haft fem anfald der opfylder følgende kriterier.

  • Anfald varer mellem 4 og 72 timer
  • Hovedpinen har mindst to af følgende:
    • Ensidig lokation
    • Pulserende kvalitet
    • Moderat eller stærk intensitet (hæmmer daglig aktivitet)
    • Forværres ved fysisk aktivitet som trappegang
  • Hovedpinen er ledsaget af enten kvalme/opkast eller lyd/lysskyhed.
  • Anden årsag til hovedpinen er udelukket ved adækvate undersøgelser

Behandling

Anfaldsbehandling gennemføres i trin, hvor man behandler tre anfald med samme trin før man fortsætter til næste trin:

  • ASA + NSAID eller paracetamol
  • Triptaner
  • Triptaner + NSAID
  • Ergotaminer

Profylaktisk behandling gennemføres ved mindst 2 anfald om morgenen, særlig stærke anfald eller dårlig respons på anfaldsbehandling. Førstevalg er betablokkere og alternativt kan vælges antiepileptika, calciumkanalblokker og TCA.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>