Multipel sklerose (MS)

Multipel sklerose er en nervesygdom der rammer CNS, hvor der ses inflammation (plaques) i hjernen og rygmarven. Forandringerne gør at myelinen omkring nerverne bliver ødelagt og nervetrådene ødelægges. Dette gør at signaler fra hjernen til muskler ikke kan nå frem, og at funktionen hæmmes.

Dissemineret sklerose

Forekomst

Typisk alder for symptomdebut er 20-45 år. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd.

Ætiologi

Den ætiologiske årsag kendes ikke, men er formentlig multifaktorel. Mangel på vitamin D, infektion med EBV og rygning er risikofaktorer.

Patofysiologi

Ved MS opstår såkaldt attak. Et attak er en akut inflammation i CNS, der giver CNS beskadigelse i mere end 24 timer hvor de udvikler sig over dage til uger, for herefter at remittere over uger til måneder.

På en MR scanning kan også ses plaques der er MS læsioner, som kan variere fra mm til cm. De består af en lille venole/vene hvor der i centrum er nekrose, fagocytose og gliacellereaktion, mens der perifært ses infiltration med lymfocytter og makrofager. MS plaques ses fortrinsvis i n. opticus, den periventrikulære hvide substans, corpus callosum, hjernestammen og rygmarven.

Man skelner mellem 5 former for MS:

  • RRMS = Relapsing remitting MS der er den attakvise MS som 80-85% af pt. starter med. Over 15 år vil en del pt. udvikle sig til en SPMS.
  • SPMS = Sekundær progressiv MS der er karakteriseret ved gradvis forværring og kronisk CNS inflammation.
  • PPMS = Primær progressiv MS der er langsomt progredierende uden klart erkendelige attakker og som ses ved 15-20%. Her kan forekomme enkelte overlejrende attakker, og forløbet kaldes så PRMS (progressiv relapsing MS).
  • Benign MS der ses hos under 10%. Er karakteriseret ved et forløb med få attakker og meget få permanente symptomer selv efter mange år.
  • Malign MS hvor sygdommen er hurtigt progredierende og resulterende i svær invaliditet og død inden for få år.

Hvis der er forværring af beståede symptomer under en infektion, kaldes det for et pseudoattak. Her vil det være infektionen der skal behandles.

Diagnose

Ved mistanke om MS er der indikation for MS totalis. Her kigges der efter plaques som er diagnostisk for MS. For at diagnosen MS kan stilles skal der være mindst 2 attakker adskilt med mindst 1 måned og kliniske fund fra mindst to læsioner med forskellig lokalisation i CNS.

Lumbalpunktur udføres for at udelukke differentialdiagnoser og bekræfte inflammation der ses ved MS. Der ses øget immunoglobulin i form af oligoklonale bånd og øget IgG index. Proteinindholdet vil være normalt. leukocyttallet vil være forhøjet. Lumbalpunktur kan ikke være diagnostisk for MS.

Ved MS ses typisk hyperrefleksi, Babinskis tåfænomen og spasticitet, fordi det kun er nerver i CNS der rammes.

Behandling

Biologiske lægemidler anvendes til at forebygge attakker. Når der er et attak kan varigheden af dette afkortes med steroider. Med symptomatisk behandling lindres symptomer som spasticitet (baklofen og tizanidin), inkontinens (kateter), påvirket gangfunktion (fampiridin) og træthed (modafinil).

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>