Parkinsons sygdom er en kronisk progredierende neurodegenerativ sygdom med tab af primært dopaminerge (men også noradrenerge, serotonerge og kolinerge) neuroner i substantia nigra pars compacta, som resulterer i motoriske og nonmotoriske symptomer.
Diagnose
Diagnosen idiopatisk parkinsons sygdom er en klinisk diagnose, hvor 2 ud af 4 kardinalsymptomer fra Parkinsons syndrom er til stede, dvs.:
- Bradykinesi/hypokinesi/akinesi = Langsomme og træge bevægelser
- Rigiditet = Stivhed
- Hviletremor = Rystelser i hvile
- Postural instabilitet = Ustabil kropsholdning p.g.a. mangelfulde stillingsreflekser
Pt. må ikke have fået psykofarmaka de seneste 6 måneder og må ikke være akut syg.
Atypisk parkinson afficerer også andre hjerneområder end basalganglierne, og dækker over multisystematrofi (MSA), progressiv supranuklear palsy (PSP), corticobasal degeneration (CBD) og Lewy-body demens.
En DAT-SPECT scanning vil for Parkinsons sygdom og atypisk parkinson vise nedsat optagelse i substantia nigra. CT eller MR scanning vil ikke vise specifikke forandringer ved idiopatisk parkinsons sygdom. Til støtte for diagnosen skal der være en god, vedvarende effekt af Levodopa.
Udover disse symptomer kan pt. med Parkinsons sygdom også have søvnforstyrrelser, træthed, obstipation, ortostatisk BT-fald, vandladningsforstyrrelser, depression, angst, hallucinationer, kognitive forstyrrelser.
Behandling
Der findes ingen neuroprotektiv behandling der forhindrer progredieringen af sygdommen. Der er således kun tale om symptomatisk behandling, og her anvendes Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmere, dopaminagonister, MAO-B hæmmere, COMT-hæmmere og Amantadin.