Type 1 diabetes mellitus er en form for diabetes mellitus der skyldes destruktion af insulinproducerende betaceller, primært ved autoimmune mekanismer. Det resulterende mangel på insulin fører til øget blod og uringlukose.
- ICD-11: 5A10 Type 1 diabetes mellitus
- ICD-10: DE10 Type 1 diabetes
Forekomst
Prævalens er 25.000 i DK. Incidens er 15/100.000 pr. år i DK. T1DM debuterer hyppigst inden 30 års alderen.
Diagnose
Klinisk ses polyuri (herunder enuresis nocturna), polydipsi, træthed, vægttab, svampeinfektion (kløe i skridtet). Gentagne infektioner. Objektivt ses acetone foeter, påvirket almentilstand, vægttab og påvirkning af højde ved børn.
Diagnosen kan stilles på følgende måder:
- HbA1c>6,5% = 48 mmol/mol
- BS>11,1 mmol/l og kliniske symptomer på DM
- Faste-BS>7 mmol/l
- BS>11,1 mmol/l efter 2 timers OGTT
Paraklinisk testes for faste-insulin, faste-C-peptid, levertal, GAD-antistoffer, væsketal, lipidprofil. Herudover retinafoto, fodundersøgelse, st.p+c og EKG. Lavt C-peptid og tilstedeværelse af GAD-antistoffer taler for T1DM. Fravær af GAD-antistoffer udelukker ikke T1DM (10% har ikke tilstedeværelse af GAD-antistoffer).
Behandling
Behandling af T1DM er insulin. Herudover årlig øjenkontrol og fodstatus, samt regelmæssige kontroller af HbA1c.
Differentialdiagnoser
Komplikationer
Både T1DM og T2DM har risiko for sendiabetiske komplikationer der omfatter:
- Diabetisk retinopati (proliferativ diabetisk retinopati og makulopati)
- Diabetisk nefropati (tab af nyrefunktion og mikroalbuminuri)
- Diabetisk neuropati (tab af sensorisk, motorisk, senerefleks og tab af funktion i det autonome nervesystem)
- Diabetiske fodsår (tryksår på fødder og nedsat blodgennemstrømning)
- Kardiovaskulære manifestationer (øget forekomst)